Hold den perfekte kostumefest og køb et dyrekostume

Hest med solen i baggrunden

Hvis du har lyst til at holde en fest lidt udover det sædvanlige, så skal du holde en kostumefest! Der findes næsten ikke noget lige så sjovt som en kostumefest. Det bliver kun endnu sjovere, når kostumefesten har et tema, som de udklædte gæster skal følge.

Det kunne f.eks. være temaet ”dyreverden”, så du kan købe et dyrekostume i form af dit yndlingsdyr. Dette tema giver dine gæster rig mulighed for at slå sig løs med deres kostumer, samtidig med at du får muligheden for at være kreativ med dekorationer og mad. Mangler du dog lidt inspiration, så kan du her få tre hurtige tips til at holde en kostumefest med dyreverden som tema.

1.   Lav dekorationerne selv

Et problem med kostumefester er, at de hurtigt kan gå hen og blive temmelig dyre, når du både skal have fat i mad, dekorationer og et kostume. Derfor kan du spare en del, hvis du laver dine dekorationer selv. På denne måde er det også nemmere at få dekorationerne til at matche dit tema med dyreverdenen helt perfekt.

Hvis man vil lave sine dekorationer selv, så handler det om at tænke kreativt, når man skal vælge materialer. En simpel ting som en toiletpapirsrulle er et super redskab, når man skal lave dekorationer. Du kan f.eks. folde og male dem, så de ligner forskellige dyr såsom flagermus, kaniner, hunde og mange andre dyr. Det er kun fantasien, som sætter grænserne.

2.   Vær kreativ med præsentationen af maden

Et sted hvor du også kan gøre noget ekstra ud af din kostumefest med dyreverdenen som tema, er ved maden. Dette indebærer naturligvis ikke, at du skal servere foderpiller eller græs til forret, men at du i stedet fokuserer på at anrette maden, så den er i overensstemmelse med dyre-temaet.

Dette kan du f.eks. gøre ved at udhule en vandmelon og så skære den ud, så den ligner et dyr; dette kunne være i form af en skildpadde. Derefter fylder du den udhulede vandmelon med indmaden fra melonen samt andre frugter og bær. På denne måde har du både lavet en lækker og sund dessert, som samtidig passer perfekt til dyreverden-temaet.

3.   Sæt gang i festen med festlege

For rigtig at få skabt en sjov og hyggelig stemning til din kostumefest så kan du arrangere, at dig og dine gæster skal lege festlege. Her kan du enten bruge lege, som du kender i forvejen eller opfinde dine egne lege, så du kan opretholde festens tema. Her kan du jo både lade dig inspirere af dyreverden og af lege, som findes i forvejen.

En mulighed er den klassiske mimeleg ”gæt og grimasser”, hvor man skal få hinanden til at gætte en ting ved at mime det. Her kan både du og dine gæster skrive forskellige dyr ned på små sedler og så putte dem i en skål. Derefter skiftes i til at trække og mime et dyr, som de andre gæster så skal gætte.