Hundelegetøj – Gaver glæder også din hund

ny-hund

De fleste mennesker elsker at få gaver. Det er dejligt at få nye ting, navnlig fra dem man elsker. Sådan har din hund det også. Hunde har også brug for ting, som er deres, og som kan give dem følelsen af at være værdsatte og rige. En gave fra hundens ejer er noget helt specielt, som kan gøre din hund meget glad og taknemmelig.

Vis din hund en gestus

Næsten lige meget, hvilken gave du giver din hund, vil det betyde mest, at gaven er fra dig, dens ejer. Det er noget, som kan gøre hunden glad og lykkelig, fordi hunde forstår den gestus, der ligger i, at du forærer den noget. Juleaften bør der ligge en pakke eller to til hunden, som hurtigt opfatter ritualet med at pakke gaver op. Når den får sin gave vil du ikke være i tvivl om dens glæde og taknemmelighed for at være et fuldgyldigt medlem af familien. Lige sådan er fødselsdagsgaver heller ikke af vejen, og er samtidig en god anledning til at smide noget af det gamle og ulækre legetøj ud og give din hund noget lækkert og nyt.

Læs også om nissehuer.

Legetøj er vigtigt for alle hunde. Det er nemlig både underholdning og tryghed. Bolde og pivedyr er ideelle redskaber for hunden til at underholde sig selv med, mens navnlig bamser også er noget, som giver tryghed og hygge, når du er væk. Alt legetøj skal selvfølgelig være af en sådan størrelse og kvalitet, at din hund ikke kan komme til skade ved at sluge det eller bide det i stykker.