De bedste topryttere må være i god form for at kunne holde kadencen og dyrke deres sport på topniveau. For at komme i god form er det naturligvis vigtigt at træne. Der er dog mange måder at træne på, og hvis du søger at komme i lige så god form som toprytterne skal du læse videre. Nedenfor vil der blive gennemgået nogle gode råd til at komme i gang med træningen samt andre måder at opnå topform.
Træning hjemmefra er en fleksibel mulighed
At vælge at træne hjemmefra er ikke for alle. Nogen har måske behov for at mødes med andre og have nogen til at holde sig op på at få trænet. Hvis du er et struktureret menneske af natur, kan det dog godt være at hjemmetræning kunne være noget for dig. For dem der kan finde ud af det, giver det enorm frihed til at planlægge egen tid samt træne på egne præmisser.
Det er meget fleksibelt at træne hjemmefra. Dette skyldes at du kun har dig selv at koordinere med. Du skal ikke overholde nogen bestemte tidspunkter og når du ikke at træne den ene dag, kan du gøre det den næste. Det er præcis når du har tid, lyst og mulighed for det.
Det kan kræve en engangsbetaling til udstyr at komme i gang med at træne hjemmefra. Når denne investering er købt, skal du ikke fremadrettet tænke på hverken kontingent eller lignende. Du skal blot nyde hjemmetræningen og kun købe nyt udstyr når det gamle er slidt ned.
Man kan vælge at lave et helt træningslokale derhjemme, såfremt man har pladsen til det. Mindre kan dog også gøre det. Man kan fx investere i et par håndvægte og styrketræne på forskelligvis med disse i bestemte intervaller. Andre træningsformer der er populære at gennemføre hjemmefra er fx løb eller cykling. Begge motionsformer er meget fleksible og nemme at komme i gang med som nybegynder.
Meld dig ind i et træningscenter
Hvis du ikke føler at du er struktureret nok til at træne hjemmefra, kan du melde dig ind i et træningscenter. Her er det fortsat op til dig selv at komme afsted, men for mange er det en motivationsfaktor i sig selv at man betaler for det. I motionscentret er træningsformerne alsidige. Du kan styrketræne via vægte og maskiner og du kan motionstræne fx gennem løbebånd, motionscykler m.m. Mange har stor glæde af at melde dig på hold, hvor de kan træne på forskellig vis sammen med andre og have en instruktør. At melde sig på hold kan også være en effektiv måde at holde sig selv oppe på at komme afsted.
At være medlem af et træningscenter koster lidt, men til gengæld giver det mulighed for at træne alsidigt og ikke på samme måde hver gang. De fleste centre tilbyder en masse og man oplever derfor at få noget for pengene. Hvis du gerne vil træne i træningscenter billigst muligt, kan det godt betale sig at undersøge priserne i de forskellige centre der hvor du bor. Der kan nemlig være store prisforskelle. Du bør dog bemærke at prisforskellene ofte hænger sammen med differentieringen i træningstilbuddene.
Vær mere aktiv i hverdagen
At komme i topform kræver en stor indsats og træning flere gange ugentligt. Ved siden af træningen vil du generelt også skulle forholde dig mere aktivt i hverdagen. Der er mange ting i det daglige man kan gøre for at booste formen endnu mere. Det kan fx være at cykle til arbejde i stedet for at tage bilen, tage trapperne i stedet for elevatoren m.m. Det hele tæller i regnskabet og med et forhøjet energiniveau vil formen hurtigt være for opadgående.
Kosten spiller også en rolle i forhold til formen
Hvis du vil i samme form som toprytterne må du foruden træning også fokusere på kosten. Du kan være sikker på at kosten spiller en stor rolle for elitesportsudøvere. For at spise sundt er det vigtigt at spise rigeligt med frugt og grønt, undgå for meget fedt og sukker samt undgå den stivelse der fx er i pasta og kartofler. Når dette er sagt har du dog også brug for nogle kulhydrater hvis du træner meget, og dette kan netop fås igennem pasta. Dog skal dine måltider hovedsageligt fokusere på det grønne og proteinerne. Disse proteiner fås naturligt gennem kød og nogle grøntsager som fx broccoli. Er du i tvivl om hvorvidt du får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler kan du supplere kosten med en vitaminpille dagligt.
Såfremt du fokuserer på kosten og formår at opretholde den vil du hurtigt kunne mærke forskel når du træner og i forhold til at formen tager et dyk opad.
Skab rutiner og gør træningen til en livsstil
For at træning skal blive vedvarende igennem livet, skal den gerne integreres i dagligdagen. Det er vigtigt at få skabt sig nogle rutiner der gør at træningen bliver en livsstil og del af de ting du gør i løbet af ugen. Hvis du formår at skabe disse rutiner, vil du opleve at det bliver lettere at komme i form og holde den. Et godt råd er ligeledes at vælge den, eller de, sportsgrene du bedst kan lide at dyrke. Det skal være sjovt og motiverende at dyrke motion og det bliver det bedst hvis du laver noget du holder af. Du kan også med fordel skifte mellem nogle bestemte sportsgrene som motiverer dig.