”En hest, en hest, mit kongerige for en hest!” råber den engelske konge Richard III i William Shakespeares berømte drama. Kongen er midt i et dræbeligt slag mod sin arkfjende, den senere konge Henry VII. Hans hest er lige blevet dræbt under ham, men han nægter at trække sig fra slagsmarken.
Den dybere mening her er at man vil give hvad som helst for noget man desperat har brug for.
Han fik desværre ikke en ny hest, og han kunne heller ikke beholde sit kongerige.
Richard IIIs hest er altså ikke en kandidat til en af verdens dyreste heste. Men der er andre.
Fuldblods hingsten Fusaichi Pegasus er et godt bud. Denne fuldblods hingst blev angiveligt solgt for hele 60 millioner dollars i året 2000.
Heste bliver handlet for mange penge. Sådan har det altid været og sådan er det stadig.
Men at opgøre hestens værdi i penge er en slags fornærmelse. Vi skylder hesten intet mindre end vores eksistens som civilisation.
Heste er mere end dyre, de er dyrbare
Man kan godt sige, uden hesten ville vores verden se fuldstændig anderledes ud i dag. Det er meget tvivlsomt om vores civilisation nogensinde ville have haft en chance. Der fandtes store civilisationer som ikke kendte til heste. Hesten kom først til det amerikanske kontinent i det 16. århundrede, med de spanske erobrere. Alle de mellemamerikanske civilisationer som Mayaerne, Inkaerne og Aztekerne var meget avancerede selv om de hverken kendte til hesten eller til hjulet.
Men de overlevede ikke mødet med de spanske caballeros – hesterytterne.
30.000 år gamle hestebilleder
Den ældste dokumentation af menneskets møde med hesten findes i hulemalerier som daterer hele 30.000 år tilbage. Stenaldermenneskene har sandsynligvis jagtet hesten for kødet.
Det første praj om hestens tæmning stammer fra Kasakhstan, fra over 5500 år siden. Fra denne tid har man fundet udgravninger der tyder på at hesten har været tæmmet og holdt som brugsdyr i den forhistoriske Botai kultur.
Men nyere DNA analyser bekræfter at alle nutidens heste stammer fra den vilde hest equus ferus. Alt tyder nu på at hesten blev tæmmet allerede i stenalderen, for over 10.000 år siden. Men mener også at det er foregået flere steder samtidigt over hele det eurasiske kontinent. Det skete blandt små grupper af mennesker, uafhængige af hinanden.
Hvornår præcist vi fandt på at ride på heste er stadig uvis, men det er i hvert fald mange tusinde år siden.
Interessant og gådefuldt er også at hestens aner udviklede sig i Nordamerika og går godt 60 millioner år tilbage. Men efter den sidste istid var hesten forsvundet fra det amerikanske kontinent.
Den kom først tilbage igen i 1500 tallet, med spaniolerne.
Hesten som verdens dominerende transportmiddel
Men den er langt fra det eneste dyr vi har brugt til ridning og transport. Det er faktisk en ret lang række:
- Elefanter – især den indiske variant. Det siges at man ikke kan tæmme den afrikanske elefant, men Kartagos berømte hærfører Hannibal har åbenbart kunnet det. Han tog endda en bataljon med krigselefanter over Alperne og overfaldt Rom.
- Okser og yakokser – overalt i verden hvor man holder kvæg, har man også brug okser som transporttyr. I Tibet er det yakokserne der stadig bruges til at fragte varer over 5000 m høje bjergpas
- Lamaer – I Sydamerika har man brugt lamaer, som er i familie med får, i mange årtusinder. De blev ikke redet så meget, men brugt som effektive transportdyr
- Rensdyr – de indfødte i Lapland og Sibirien har brugt rensdyr både som pakdyr, til at trække slæder og til ridning. Og de gør det stadig i noget omfang.
- Kameler og dromedarer – I Nordafrika kaldes dromedaren for ”ørkenskibet”. De bruges stadig til ridning og i begrænset omfang som pakdyr. Dromedar væddeløb er i dag mere populære end nogensinde på den arabiske halvø. Det er også en milliardforretning. I Asien har Mongolerne brugt både heste og kameler til varetransport og ridning.
- Hunde – snescooteren har nu stort set fortrængt slædehunden både på Grønland og i Nordamerika. I stedet dyrkes det nu som sport og hobby.
- Geder og får – i nogle områder blev geder og får brugt af folk der ikke havde råd til heste eller æsler.
Hesten har altid været det mest udbredte ride- og transportdyr. Den er hurtig og udholdende, men dromedaren kan faktisk løbe både hurtigere og længere. Hesten er stærk, men kan ikke hamle op med oksen og elefanten. Den er pålidelig, men ikke så selvstændig som fx yakoksen.
Så hvorfor er det at netop hesten er blevet så vigtig for os?
Hesten er intelligent og venlig
Vi har et særligt bånd til hesten, som vi ikke har på samme måde med andre dyr. Heste er også blevet spist, men det har altid været kontrovers. I de fleste områder har man spist hestekød kun i nødstilfælde. Som regel er hesten blevet behandlet som en ven på samme måde som hunden.
Vi skylder hesten utroligt meget. Den har været en tro ven og hjælper igennem årtusinder. Den har været så alsidig som intet andet nyttedyr nogensinde. Heste er også meget intelligente. De kan lære mange kommandoer og kan trænes til et hav af forskellige funktioner og opgaver.
Hesten er for os mere en partner end et nyttedyr.
Især krigshesten har haft en særlig plads. En kriger til hest var både hurtigere og stærkere end en kriger til fods. Kombinationen af hestens råstyrke med pansring af både hest og rytter gjorden ridderen næsten uovervindelig. En ridder i fuld rustning var Middelalderens tank, og kun trænede ”anti-tank” specialister havde en chance.
Hestens rolle i dag
Nu til dags er hestens rolle som nyttedyr udspillet. Til gengæld er den blevet en ven og partner. Især i Danmark holdes der rigtigt mange heste. De har som regel et rigtig godt liv. De er værdsat som venner og kammerater. Når vi i dag rider på heste er det for at afstresse, og det gælder lige så meget for hesten som for os.
Heste bruges nu endda til terapeutiske formål og kan hjælpe mennesker med en række lidelser.
De dyreste heste i dag er avlsheste. Især de, der avles til dressur og væddeløb. De er dybt respekteret og elsket. At de kan indbringe deres ejere en masse penge oveni købet, spiller selvfølgelig også en rolle. Men de ville være elsket under alle omstændigheder, fordi hesten er vores bedste ven.
